Isaiah 5:1-6

En sang om Herrens vinmark

1Jeg vil synge en sang om min elskede ven og hans vinmark: Min ven havde en vinmark
på en skøn og frugtbar skråning.

2 Han pløjede dybt i jorden
og fjernede alle sten.
Han plantede den til
med udsøgte vinstokke.
Han byggede et vagttårn,
huggede en vinperse i klippen.
Han forventede en høst
af de sødeste druer.
Men da druerne kom,
var de vilde og sure!

3Hvad råder I mig til, Jerusalems og Judas folk? 4Hvad mere kunne jeg have gjort for min vinmark? Hvorfor blev druerne sure i stedet for søde?

5Hør, hvad jeg vil gøre ved min vinmark: Jeg vil fjerne stengærdet omkring den, så får og geder kan æde dens planter. 6Jeg lader marken gå i forfald. Jeg hverken beskærer eller renser vinstokkene, men lader marken gro til med tjørne og tidsler og forbyder skyerne at give den væde.

Copyright information for DanBPH