‏ 1 Corinthians 11

Kvinderne skulle have Hovederne tildækkede ved Gudstjenesten, men Mændene ikke, hvilket stemmer baade med det ved Skabelsen satte Forhold imellem Mand og Kvinde og med de herskende Sæder, 2-16. Apostelen dadler visse Uskikke ved deres Kærlighedsmaaltider og formaner til den rette og værdige Nydelse af den hellige Nadvere, hvis Misbrug straffer sig, 17-34.

1Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!

2Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem. 3Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved. 4Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved. 5Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget. 6Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig! 7Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære. 8Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand. 9Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld. 10Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld. 11Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren. 12Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud. 13Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved? 14Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære, 15men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør. 16Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

17Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre. 18For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det. 19Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder. 20Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere. 21Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig. 22Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke. 23Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød, 24takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟ 25Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!‟ 26Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer. 27Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod. 28Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken! 29Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet. ▼

▼d. e. Herrens Legeme.

30Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen. 31Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte. 32Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden. 33Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre! 34Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. ▼

▼d. e. paadrage eder Straf derved.

Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.