‏ 1 Corinthians 14

Apostelen formaner til at tragte efter Kærligheden og blandt de aandelige Naadegaver at give den profetiske Fortrinet, navnlig fremfor Gaven til at tale i Tunger, eftersom hin bringer Opbyggelse for Menigheden, men denne uden Udlægning er uforstaaelig for Menigheden, 1-6. Gennem Eksempler fra Musiken og fra Sprogene belyses det nærmere, at Talen i Tunger ikke er at foretrække, 7-19; den er desuden et Tegn ikke for Menigheden, men for de vantro, hvorimod den profetiske Gave har en mægtigt overbevisende Kraft, 20-25. I Forsamlingerne bør alt ske til Opbyggelse, hvilken Regel nærmere oplyses for Tungetalens og Profetiens Vedkommende, 26-33; Kvinderne tilstedes det ikke at tage Ordet, 34-36. Herefter skulle alle rette sig, og alt skal foregaa med Sømmelighed og Orden, 37-40.

1Higer efter Kærligheden, og tragter efter de aandelige Gaver, men mest efter at profetere. 2Thi den, som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstaar det, men han taler Hemmeligheder i Aanden. 3Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst. 4Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed. 5Men jeg ønsker, at I alle maatte tale i Tunger, men endnu hellere, at I maatte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan faa Opbyggelse deraf. 6Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Aabenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?

7Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, naar de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man saa kunne forstaa, hvad der spilles paa Fløjten eller Harpen? 8Ja, ogsaa naar en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig? 9Saaledes ogsaa med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstaa det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret. 10Der er i Verden, lad os sige, saa og saa mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning. 11Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar ▼

▼fremmed.

for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig. 12Saaledes ogsaa med eder: naar I tragte efter aandelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpaa! 13Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han maa kunne udlægge det. 14Thi dersom jeg taler i Tunger og beder, da beder vel min Aand, men min Forstand er uden Frugt. 15Hvad da? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil ogsaa bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Aanden, men jeg vil ogsaa lovsynge med Forstanden. 16Ellers, naar du priser Gud i Aanden, ▼

▼i Tungetalen.

hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger? 17Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke. 18Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger. 19Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg ogsaa kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.

20Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne! 21Der er skrevet i Loven: „Ved Folk med fremmede Tungemaal og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.‟ 22Saaledes er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro. 23Naar altsaa den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase? 24Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle, 25hans Hjertes skjulte Tanker aabenbares, og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.

26Hvad da, Brødre? Naar I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Aabenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse! 27Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det! 28Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud! 29Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det; 30men dersom en anden, som sidder der, faar en Aabenbarelse, da tie den første! 31Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede, 32og Profeters Aander ere Profeter undergivne. 33Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud.

Ligesom i alle de helliges Menigheder 34skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom ogsaa Loven siger. 35Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling. 36Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgaaet? eller er det til eder alene, at det er kommet?

37Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller aandelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud. 38Men er nogen uvidende derom, saa faar han være uvidende! 39Altsaa, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger! 40Men alt ske sømmeligt og med Orden!