2 Thessalonians 1
Efter en Hilsen, 1-2, udtales der Taknemmelighed over Thessalonikernes Vækst i Troen og Kærligheden. Apostelen opmuntrer dem i Trængslerne ved Henvisning til, hvad Kristi Genkomst skal bringe, 3-10. Han beder for deres aandelige Fremgang til Herrens Ære, 11-12.
1Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus: 2Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! 3Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmaade, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle, 4saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstaa, 5et Bevis paa Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I ogsaa lide; 6hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder, 7og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Aabenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle, 8med Lueild, naar han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium, 9de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed, 10naar han kommer for paa hin Dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder. 11Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning, 12for at vor Herres Jesu Navn maa herliggøres i eder, og I i ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Naade.
Copyright information for
DaOT1871NT1907