Deuteronomy 14
Mose forbyder Folket at holde sig efter Hedningernes Vis i deres Sorg over de døde, 1-2; gentager Loven om rene og urene Dyr, Fiske og Fugle, 3-21; lærer dem, hvad de skulle gøre med deres anden Tiende, baade i de andre Aar og hvert tredje Avlingsaar, 22-29.
1Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død. 2Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. 3Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt. 4Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne; 5Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged. 6Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde. 7Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene; 8og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel. 9Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde. 10Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent. 11I maa æde hver ren Fugl. 12Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen 13og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter 14og alle Ravne med deres Arter 15og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter, 16Falken og Hornuglen og Viben 17og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren 18og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken. 19Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes. 20I maa æde hver ren Fugl. 21I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk. 22Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar. 23Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage. 24Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig: 25Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge. 26Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus. 27Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig. 28Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte. 29Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.
Copyright information for
DaOT1871NT1907