‏ Deuteronomy 25

Mose lærer, hvorledes Dommerne skulle dømme og straffe den skyldige efter hans Misgerning, 1-3; at man ikke skal binde Munden til paa en Okse, som tærsker, 4; at en Broder skal ægte sin afdøde Broders Hustru, dersom han ikke har efterladt Sønner, 5-10; hvorledes en ublufærdig Hustru skal straffes, 11-12; at have ret Vægt og Maal, 13-16; at de skulle udrydde Amalekiterne, 17-19.

1Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at man skal dømme dem, da skal man dømme den retfærdige at være retfærdig og dømme den skyldige at være skyldig. 2Og det skal ske, om den skyldige har fortjent at slaas, da skal Dommeren lade ham lægge sig ned og lade ham slaa for sit Ansigt efter hans Skyld med et vist Antal Slag. 3Man skal slaa ham fyrretyve Slag, man skal ikke lægge flere til, og man skal ikke blive ved at slaa ham mange Slag ud over disse, saa at din Broder ringeagtes for dine Øjne.

4Du skal ikke binde Munden til paa en Okse, naar den tærsker.

5Naar Brødre bo til Hobe, og en dør af dem, og han har ingen Søn, da skal den dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands uden for Slægten; hendes Mands Broder skal komme ind til hende og tage hende til sin Hustru og ægte hende i sin Broders Sted. 6Og det skal ske, den førstefødte, som hun føder, skal opføres efter hans døde Broders Navn, at dennes Navn ikke skal udslettes af Israel. 7Men om Manden ikke har Lyst til at tage sin Broders Hustru, da skal hans Broders Hustru gaa op til Porten til de Ældste og sige: Min Mands Broder vægrer sig ved at oprejse sin Broder et Navn i Israel og vil ikke ægte mig i sin Broders Sted. 8Saa skulle de Ældste af hans Stad kalde ham og tale til ham; naar han staar fast derved og siger: Jeg har ikke Lyst til at tage hende, 9da skal hans Broders Hustru komme frem til ham for de Ældstes Øjne og drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i hans Ansigt; og hun skal svare og sige: Saa skal der gøres ved den Mand, som ikke vil bygge sin Broders Hus. 10Og hans Navn skal kaldes i Israel: Den barfodedes Hus.

11Naar Mænd trættes sammen, den ene med den anden, og den enes Hustru kommer nær til for at udfri sin Mand af hans Haand, som slaar ham, og hun rækker sin Haand ud og tager fat paa dennes Blusel: 12Da skal du afhugge hendes Haand; dit Øje skal ikke spare.

13Du skal ikke have tvende Slags Vægt i din Pose, en stor og en liden. 14Du skal ikke have to Slags Efa i dit Hus, en stor og en liden. 15Du skal have en fuldkommen og ret Vægt, du skal have en fuldkommen og ret Efa, paa det dine Dage skulle forlænges i det Land, som Herren din Gud giver dig. 16Thi hver som gør dette, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud, enhver som gør Uret.

17Kom i Hu, hvad Amalek gjorde dig paa Vejen, der I droge ud af Ægypten, 18hvorledes han kom imod dig paa Vejen og slog din Bagtrop, alle de udmattede, som droge efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud. 19Og det skal ske, naar Herren din Gud faar skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som Herren din Gud giver dig til Arv for at eje det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen; du skal ikke glemme det.

Copyright information for DaOT1871NT1907