‏ Deuteronomy 27

Mose byder Israel at oprejse Stene paa hin Side Jordan og et Alter, hvorpaa Loven skulde skrives, 1-8; formaner dem til Lydighed, fordi de vare blevne Guds Folk, 9-10; siger, hvilke Stammer der skulle staa til at velsigne, og hvilke til at forbande, og med hvilke Ord de skulle udraabe Forbandelsen, 11-26.

1Og Mose og de Ældste af Israel bøde Folket og sagde: Holder alle de Bud, som jeg byder eder i Dag. 2Og det skal ske paa den Dag, naar I gaa over Jordanen til det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du oprejse dig store Stene og overstryge dem med Kalk. 3Og du skal skrive paa dem alle denne Lovs Ord, naar du gaar over, paa det du maa komme ind i Landet, som Herren din Gud giver dig, et Land, som flyder med Mælk og Honning, som Herren dine Fædres Gud har talet til dig. 4Og det skal ske, naar I gaa over Jordanen, da skulle I oprejse disse Stene, om hvilke jeg befaler eder i Dag, paa Ebals Bjerg, og du skal overstryge dem med Kalk. 5Og du skal bygge der Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, du skal ikke røre Jern over dem. 6Du skal bygge Herren din Guds Alter af hele Stene og ofre Herren din Gud Brændofre derpaa. 7Du skal og ofre Takofre og æde der og være glad for Herren din Guds Ansigt. 8Og du skal skrive alle denne Lovs Ord paa Stenene; gør det ret tydeligt.

9Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel! du er paa denne Dag bleven Herren din Guds Folk, 10at du skal høre Herren din Guds Røst og gøre efter hans Bud og hans Skikke, hvilke jeg byder dig i Dag.

11Og Mose bød Folket paa den samme Dag og sagde: 12Disse skulde staa og velsigne Folket paa Garizims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda og Isaskar og Josef og Benjamin. 13Og disse skulle staa for at forbande paa Ebals Bjerg: Ruben, Gad og Aser og Sebulon, Dan og Nafthali. 14Og Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høj Røst: 15Forbandet være den Mand, som gør et udskaaret eller et støbt Billede, en Vederstyggelighed for Herren, en Mesters Hænders Gerning, og sætter det op i Skjul; og alt Folket skal svare og sige: Amen! 16Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen! 17Forbandet være den, som flytter sin Næstes Markskel; og alt Folket skal sige: Amen! 18Forbandet være den, som kommer en blind til at fare vild paa Vejen; og alt Folket skal sige: Amen! 19Forbandet være den, som bøjer Retten for den fremmede og faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen! 20Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, thi han har opslaaet sin Faders Flig; og alt Folket skal sige: Amen! 21Forbandet være den, som ligger hos noget Dyr; og alt Folket skal sige: Amen! 22Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen! 23Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrus Moder; og alt Folket skal sige: Amen! 24Forbandet være den, som slaar sin Næste i Skjul; og alt Folket skal sige: Amen! 25Forbandet være den, som tager Gave for at slaa en Person ihjel og udøse uskyldigt Blod; og alt Folket skal sige: Amen! 26Forbandet være den, som ikke holder Ordene i denne Lov og gør derefter; og alt Folket skal sige: Amen!

Copyright information for DaOT1871NT1907