‏ Ecclesiastes 4

Prædikeren taler om, hvorledes de fattige undertrykkes af de mægtige, 1-3; at den, som gør en Ting ret, maa lide Misundelse; ligeledes taler han om Ladhed; at lidet med Ro er bedre end meget med Uro, 4-6; at det er Daarlighed at søge Lyksalighed i enlig Stand med Karrighed, og at det er bedre at være to end een, 7-12; at Visdom er højere at agte end Magt, og at Undersaatters Kærlighed imod deres Øvrighed er ubestandig, 13-16; endvidere om en ret Gudsdyrkelse, 17.

1Og jeg vendte tilbage og saa alle de undertrykte, som ilde medhandles under Solen; og se, de undertryktes Taarer, og der var ingen, som trøstede dem, og fra deres Undertrykkeres Haand udgik Vold; derimod havde de ingen, som trøstede dem. 2Da prisede jeg de døde, som alt vare døde, fremfor de levende, som endnu ere i Live; 3men lykkelig fremfor begge dog den, som endnu ikke har været til, som ikke har set den onde Gerning, der gøres under Solen.

4Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paadrog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse. 5Daaren lægger sine Hænder sammen og fortærer sit eget Kød. 6En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.

7Og jeg vendte tilbage og saa Forfængelighed under Solen: 8Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; — og: „For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode‟? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje. 9Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde. 10Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham. 11Ogsaa naar to ligge sammen, da have de Varme; men hvorledes kan en alene blive varm? 12Og om nogen vilde overvælde ham, som er ene, kunde to staa ham imod; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke saa snart.

13Bedre faren er et ungt Menneske, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, og som endnu ikke ved at lade sig advare. 14Thi af Fangehuset udgik hin for at blive Konge, medens den, som var født i sit Kongerige, blev fattig. 15Jeg saa alle dem, som leve, som vandre under Solen, at holde sig til det andet unge Menneske, der indtager hans Sted. Der var ikke Ende paa alt det Folk, paa alt det, som han gik i Spidsen for, dog skulle Efterkommerne ikke glædes over ham: Thi ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.

16Forvar din Fod, naar du vil gaa til Guds Hus, og vær nær for at høre; dette er bedre, end naar Daarerne yde Slagtoffer; thi de vide ikke, at de gøre ondt.