Ephesians 2
Ogsaa os, baade Hedninger og Jøder, har Gud, da vi vare døde i Synden, oprejst og ophøjet med Kristus, 1-7, og denne Frelse er sket af Naade alene, 8-10. Hedningernes Fjernhed fra Guds Samfund har Kristus hævet, 11-13. Han har nedbrudt Skillevæggen mellem dem og Jøderne og bragt dem begge Fred med Gud, 14-18. Saaledes ere nu Læserne blevne de helliges Medborgere og indlemmede i det aandelige Tempel, hvis Hovedhjørnesten er Kristus, 19-22.
1Ogsaa eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder, 2hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Aand, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, 3iblandt hvilke ogsaa vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom ogsaa de andre — 4men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os, 5ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! — 6og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus, 7for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. 8Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; 9ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. 10Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem. 11Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Haanden, 12at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden. 13Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod. 14Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg, 15Fjendskabet, da han i sit Kød ▼▼ved sin Lidelse og Død.
afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred 16og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. 17Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær. 18Thi ved ham have vi begge i een Aand Adgang til Faderen. 19Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, 20opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, 21i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, 22i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.
Copyright information for
DaOT1871NT1907