‏ Ephesians 5

De skulle være Guds og Kristi Efterfølgere i Kærlighed, 1-2, aflægge Urenhed og Havesyge, fordi saadant udelukker fra Guds Rige, 3-5, ikke lade sig bedrage af tomme Ord, men vandre som Lysets Børn, 6-14. De formanes til at være vise og lade sig fylde af Aanden, prise og takke Gud og underordne sig hverandre, 15-21. I Ægteskabet skulle Kvinderne underordne sig under Mændene, og Mændene elske og give sig hen for deres Hustruer, alt efter Forbilledet af Forholdet mellem Kristus og Menigheden, 22-33.

1Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn, 2og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

3Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige, 4ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse. 5Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige. 6Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn. 7Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! 8Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn, 9(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,) 10saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren. 11Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; 12thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige; 13men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys. 14Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!‟

15Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, 16saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. 17Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er. 18Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden, 19saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren 20og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn 21og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt; 22Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren; 23thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. 24Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting. 25I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord, 27for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig. 28Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. 29Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden. 30Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme. 31Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød. 32Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden. 33Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!