‏ Genesis 21

Sara føder Isak, 1-8; han bespottes af Ismael, som efter Guds Befaling skal udjages tillige med sin Moder, 9-13; de fare vild i Ørken, Drengen kommer i stor Nød af Tørst; hun ser en Brønd, læsker ham, han bor i Parans Ørk, 14-21; Abimelek og Abraham gøre Pagt med hinanden i Beersaba, 22-34.

1Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet. 2Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham. 3Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak. 4Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham. 5Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham. 6Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig. 7Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom. 8Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.

9Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede. 10Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak. 11Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld. 12Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig. 13Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.

14Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken. 15Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene. 16Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd. 17Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er. 18Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk. 19Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke. 20Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte. 21Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.

22Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør. 23Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed. 24Da sagde Abraham: jeg vil sværge. 25Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold. 26Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag. 27Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund. 28Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv. 29Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv? 30Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd. 31Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge. 32Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land. 33Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn. 34Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.