‏ Hebrews 13

De skulle bevise Kærlighed, Medlidenhed, Kyskhed, Nøjsomhed og Tillid til Gud, 1-6. De skulle efterligne deres Læreres Tro paa den uforanderlige Kristus og ikke give efter for Vranglærere, 7-9. I Lighed med Forsoningsofferdyret, der blev brændt uden for Israels Lejr, døde Jesus uden for Jerusalem; til ham skulle Læserne gaa ud, bort fra Jødedommen, og ved ham skulle de bringe Gud Lovprisningens og Kærlighedsgerningernes Takoffer, 10-16. De skulle lyde deres Lærere og bede for Brevets Forfatter, 17-19. Med et Velsignelsesønske og nogle Slutningshilsener ender Brevet, 20-25.

1Broderkærligheden blive ved! 2Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster. 3Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogsaa selv ere i et Legeme. 4Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme. 5Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,‟ 6saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?‟

7Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, saa efterligner deres Tro! 8Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja, til evig Tid. 9Lader eder ikke lede vild af mange Haande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.

10Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernakelet, ikke have Ret til at spise. 11Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren. 12Derfor led ogsaa Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod. 13Saa lader os da gaa ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse; 14thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende. 15Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: En Frugt af Læber, som bekende hans Navn. 16Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.

17Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab — for at de maa gøre dette med Glæde og ikke sukkende; thi dette er eder ikke gavnligt. 18Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god Samvittighed, idet vi ønske at vandre rettelig i alle Ting. 19Og jeg formaner eder des mere til at gøre dette, for at jeg desto snarere kan gives eder igen.

20Men Fredens Gud, som førte den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod, 21han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans Aasyn, ved Jesus Kristus: Ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. 22Jeg beder eder, Brødre! at I finde eder i dette Formaningsord; thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed. 23Vider, at vor Broder Timotheus er løsladt; sammen med ham vil jeg se eder, dersom han snart kommer. 24Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien hilse eder. 25Naaden være med eder alle!
Copyright information for DaOT1871NT1907