‏ Isaiah 12

Esajas udtaler Guds Folks Tak, fordi hans Vrede er bortvendt, og han trøster sit Folk, 1-3; og formaner det til at takke og love Gud, 4-6.

1Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig. 2Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse. 3Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

4Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt. 5Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord. 6Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Copyright information for DaOT1871NT1907