‏ Job 31

Job taler om sin Gudsfrygt, som ban havde bevist i sit Liv, 1-15; om sin Barmhjertighed imod fattige og faderløse, 16-23; og om at han ikke havde bedrevet Afguderi; ikke glædet sig over sin Fjendes Ulykke, ikke bandet ham, gerne laant Hus, ikke skjult sine Overtrædelser, ikke misbrugt sin Magt imod nogen, 24-34; ønsker, at hans Ord og Gerninger maatte beskrives og paaskønnes; taler atter om sin Retfærdighed, ønsker sig selv Straf, om det ikke forholdt sig saa og ender sin Tale, 35-40.

1Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru? 2Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje? 3Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret? 4Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt? 5Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig, 6— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed — 7dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder: 8Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod. 9Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør: 10Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende. 11Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne; 12thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode. 13Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig; 14— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham? 15har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

16dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte, 17og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf; 18— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af — 19dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde; 20dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar; 21dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten: 22Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben! 23Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

24Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid; 25dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt; 26dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig, 27og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand ▼

▼til at bedrive Afguderi.

: 28— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —! 29dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham; 30— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl — 31dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød? ▼

▼d. e. som ikke har faaet Mad hos ham.

32— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende — 33dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm, 34fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

35Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat; 36sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke! 37Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham. 38Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde; 39dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand: 40Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.