‏ Job 33

Elihu formaner Job til at give Agt paa sin Tale, 1-7; straffer Job, fordi han havde staaet for meget paa sin egen Retfærdighed for Gud, 8-13; taler om, hvorledes Gud plejer at lede Folk til Omvendelse ved Drømme, Syner, Tugtelse, og derved til Tro, 14-30; formaner Job til at høre og betænke dette eller og at svare noget dertil, om han kunde, 31-33.

1Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord! 2Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane. 3Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved. 4Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende. 5Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig! 6Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler. 7Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.

8Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød: 9Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig. 10Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander; 11han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier. 12Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske. 13Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?

14Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa. 15I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen, 16da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem 17for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden, 18for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd. 19Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben, 20saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad; 21hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke; 22og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter. 23Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej: 24Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge; 25da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen. 26Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed. 27Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt. 28Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset. 29Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand 30for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.

31Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale. 32Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret. 33Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!