‏ Job 34

Elihu beder, at man vilde ydermere høre ham, beskylder Job, at han holdt sig for retfærdig og ikke frygtede Gud, men sagde, at det ikke gavnede at tjene ham, 1-9; han svarer for Guds Retfærdighed, som ter sig i hans Gerninger, og taler om hans Alvidenhed, der kender alle Menneskers Vej og handler med dem efter Ret og Miskundhed, 10-31; han formaner Job til at agte derpaa og beder Gud, at han vil prøve Job, saa han maatte af staa fra sine Synder, 32-37.

1Fremdeles svarede Elihu og sagde: 2Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig; 3thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden. 4Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er. 5Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret. 6Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig. 7Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand 8og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk? 9Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

10Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig. 11Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej. 12Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten. 13Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds. 14Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig: 15Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen. 16Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst! 17Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig? 18Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige! 19Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning. 20De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand. 21Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt. 22Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig. 23Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud. 24Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted. 25Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste; 26han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det. 27Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje, 28for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig. 29Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske: 30Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket. 31Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

32Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere. 33Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved! 34Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig: 35„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟. 36O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd! 37thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne ▼

▼d. e. hoverer.

og gør mange Ord imod Gud.