‏ Matthew 26

Jesus taler om sin Korsfæstelse ved den forestaaende Paaske, 1-2; Jøderne raadslaa om at dræbe ham, 3-5. Jesus salves i Bethania, 6-13; Judas tilbyder Ypperstepræsterne at forraade ham, 14-16. Jesus holder Paaskemaaltid og taler om Forræderen, 17-25, indstifter den hellige Nadvere, 26-29; paa Vejen til Oliebjerget taler Jesus om Disciplenes Forargelse og Peters Fald, 30-35. Sjælekampen i Gethsemane, 36-46. Jesus forraades og gribes, 47-50, forbyder Peter at bruge Sværdet; Disciplene fly, 51-56. Han føres til Kajfas, bekender sig som Guds Søn, fordømmes, spottes, slaas, 57-68. Peters Fornægtelse, 69-75.

1Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: 2„I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.‟

3Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas. 4Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham. 5Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟

6Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus, 7kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords. 8Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde? 9Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.‟ 10Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. 11Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid. 12Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves. 13Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟

14Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne 15og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?‟ Men de betalte ham tredive Sølvpenge. ▼

▼d. e. 300 Sekler, omtrent 75 Kroner, se Matth. 17,24.

16Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.

17Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?‟ 18Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.‟ 19Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet. 20Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. 21Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟ 22Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?‟ 23Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig. 24Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟ 25Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?‟ Han siger til ham: „Du har sagt det.‟

26Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.‟ 27Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf; 28thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse. 29Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.‟

30Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes. 32Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟ 33Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.‟ 34Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟ 35Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.

36Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.‟ 37Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes. 38Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!‟ 39Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.‟ 40Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig! 41Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟ 42Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!‟ 43Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede. 44Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. 45Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder. 46Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟

47Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste. 48Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!‟ 49Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!‟ og kyssede ham. 50Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?‟ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.

51Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af. 52Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd. 53Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle? 54Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?‟ 55I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke. 56Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.‟ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

57Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede. 58Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa. 59Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham. 60Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde: 61„Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.‟ 62Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟ 63Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.‟ 64Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.‟ 65Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen. 66Hvad tykkes eder?‟ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.‟ 67Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden 68og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?‟

69Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.‟ 70Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ 71Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.‟ 72Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.‟ 73Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.‟ 74Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.‟ Og straks galede Hanen. 75Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han gik udenfor og græd bitterligt.