‏ Matthew 7

Advarsel imod Dømmesyge, 1-5, og imod at give uværdige det hellige, 6. Formaning til Bøn, 7-11. Hovedforskriften for Forholdet til andre Mennesker, 12. Vejen til Livet, 13-14. Advarsel imod de falske Profeter, 15-20. Den uægte Bekendelse af Herren, 21-23, og den rette Lydighed imod hans Ord, 24-27. Bjergprædikenens Indtryk paa Folket, 28-29.

1Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes, 2og med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder. 3Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var? 4Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje. 5Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.

6Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.

7Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder. 8Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op. 9Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, naar hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten? 10Eller naar han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange? 11Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!

12Altsaa, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle ogsaa I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.

13Gaar ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gaa ind ad den; 14thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den.

15Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Faareklæder, men indvortes ere glubende Ulve. 16Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler? 17Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det raadne Træ bærer slette Frugter. 18Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter. 19Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden. 20Altsaa skulle I kende dem af deres Frugter.

21Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene. 22Mange skulle sige til mig paa hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Aander ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? 23Og da vil jeg bekende for dem: Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!

24Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen, 25og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen. 26Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Daare, som byggede sit Hus paa Sandet, 27og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort.‟

28Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære; 29thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.