‏ Matthew 9

Jesus giver en værkbruden Syndsforladelse og helbreder ham, 1-8. Han kalder Tolderen Matthæus og forsvarer sig mod Farisæerne, 9-13; forklarer Johannes's Disciple, hvorfor hans Disciple ikke faste, 14-17; helbreder en blodsottig Kvinde og opvækker Jairus's Datter, 18-26; helbreder to blinde og en besat, 27-34; ynkes over Folket, 35-38.

1Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By. 2Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.‟ 3Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: „Denne taler bespotteligt.‟ 4Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: „Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter? 5Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Staa op og gaa? 6Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,‟ da siger han til den værkbrudne: „Staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟ 7Og han stod op og gik bort til sit Hus. 8Men da Skarerne saa det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en saadan Magt.

9Og da Jesus gik videre derfra, saa han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham. 10Og det skete, da han sad ▼

▼egl.: laa, jfr. særlig Luk 7,37-38. Joh 13,23.

til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple. 11Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Disciple: „Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?‟ 12Men da Jesus hørte det, sagde han: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. 13Men gaar hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟

14Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: „Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?‟ 15Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene sørge, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste. 16Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul. 17Man kommer heller ikke ung Vin paa gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive begge Dele bevarede.‟

18Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: „Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.‟ 19Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple. 20Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, traadte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon; 21thi hun sagde ved sig selv: „Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.‟ 22Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.‟ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time. 23Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han: 24„Gaar bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.‟ Og de lo ad ham. 25Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Haanden; og Pigen stod op. 26Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

27Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som raabte og sagde: „Forbarm dig over os, du Davids Søn!‟ 28Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: „Tro I, at jeg kan gøre dette?‟ De sige til ham: „Ja, Herre!‟ 29Da rørte han ved deres Øjne og sagde: „Det ske eder efter eders Tro!‟ 30Og deres Øjne bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: „Ser til, lad ingen faa det at vide.‟ 31Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn. 32Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat. 33Og da den onde Aand var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: „Aldrig er saadant set i Israel.‟ 34Men Farisæerne sagde: „Ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟

35Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed. 36Men da han saa Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Faar, der ikke have Hyrde. 37Da siger han til sine Disciple: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; 38beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.‟