‏ Numbers 13

Mose udsender efter Herrens Befaling tolv Spejdere til Kanaans Land, een for hver Stamme, 1-20; de bespejde Landet, føre noget af Landets bedste Frugt tilbage med sig, men gøre Folket forsagt, sigende, de kunne ej indtage Landet; Kaleb søger forgæves at stille Folket tilfreds, 21-33.

1Og Herren talede til Mose og sagde: 2Send Mænd for dig, at de bespejde det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for hver sin Fædrene-Stamme, enhver iblandt dem skal være en Fyrste. 3Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn. 4Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn; 5for Simeons Stamme Safat, Hori Søn; 6for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn; 7for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn; 8for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn; 9for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn; 10for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn; 11for Josefs Stamme, for Manasse Stamme Gaddi, Sussi Søn; 12for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn; 13for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn; 14for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn; 15for Gads Stamme Geuel, Maki Søn. 16Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva. 17Og Mose sendte dem til at bespejde Kanaans Land og sagde til dem: Drager herfra op i Sydlandet, og I skulle gaa op paa Bjergene. 18Og I skulle bese Landet, hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt, 19og hvad det er for et Land, som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger, 20og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da de første Vindruer bleve modne.

21Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamatli. 22Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten. 23Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den paa en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne. 24Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der. 25Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende. 26Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt. 27Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra. 28Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og saare store, vi have ogsaa set Anaks Børn der. 29Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor paa Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred. 30Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gaa op og indtage det til Ejendom; thi vi kunne lettelig bemægtige os det. 31Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaa ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi. 32Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk. 33Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, en Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øjne.