Phili 4 | DaOT1871NT1907 | STEP | Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!

‏ Philippians 4

Han formaner alle til Bestandighed, og nogle Især til Endrægtighed, 1-3. De skulle glæde sig i Herren, igennem stadig Bøn fyldes med Guds Fred og forøvrigt tragte efter alt, hvad godt er, og handle i alt efter Paulus's Anvisning, 4-9. Han roser deres Gavmildhed imod sig, 10-20, beder at hilse, hilser selv fra adskillige og ønsker dem Naade, 21-23.

1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede! 2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren. 3 Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! ^{▼▼Navnet betyder Medarbejder.} tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.

4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: Glæder eder! 5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær! 6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; 7 og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus. 8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: Lægger eder det paa Sinde! 9 Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

10 Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed. 11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. 12 Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn. 13 Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk. 14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel. 15 Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene. 16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig. 17 Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel. 18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. 19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus. 20 Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.

21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus. 22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus. 23 Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!