Proverbs 10
Salomo taler om vise og daarlige Børn, 1; om retfærdig og uretfærdig Rigdom og Armod, 2. 3. 15. 16. 22; om Ladhed og Flid, 4. 5. 26; om de retfærdiges Velsignelse og Lyksalighed og de ugudeliges Fordærvelse, 6. 7. 24. 25. 27-30; om Visdom og Daarlighed i Tale, 8. 10. 11. 13. 14. 19-21. 31. 32; om oprigtig og hykelsk Omgængelse, 9; om Øjnes og Læbers Misbrug, 10; om Had og Kærlighed, 12; om at lade sig tugte, 17; om at bagtale, 18; om Daarers og vises Lyst, 23.
Salomos Ordsprog.
1En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse. 2Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden. 3Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage. 4Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig. 5Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam. 6Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund. 7Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen. 8Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. 9Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet. 10Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. 11Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund. 12Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser. 13Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg. 14De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær. 15Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang. 16Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd. 17At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder. 18Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare. 19Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog. 20Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd. 21Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer. 22Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den. 23Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom. 24Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham. 25Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold. 26Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham. 27Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes. 28De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar. 29En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret. 30Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet. 31Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes. 32Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Copyright information for
DaOT1871NT1907