Proverbs 21
Salomo taler om Kongers Hjerte, 1; om et Menneskes Tanker, 2; om Retfærdighed og Offer, 3. 27; om Hovmodighed, 4. 24; om Flid og Gerrighed, 5. 26; om uretfærdig Rigdom, 6; om ugudelige, 7. 10. 12. 15. 18. 27. 29; om et forvendt Menneske, 8; om kivagtige Kvinder, 9. 19; om Tugt, 11; om Ubarmhjertighed, 13; om Gave, 14; om retfærdige, miskundelige, oprigtige, ligeledes om ugudelige, 15. 18. 21. 26. 29; om Visdom, Forstand og Raad, 16. 20. 22. 30; om Vellyst, 17; om Tungens Bevarelse, 23; om Ladhed, 25; om falske Vidner, 23. 28; om Herrens Magt, 30. 31.
1Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det. 2Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter. 3At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer. 4Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd. 5Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel. 6At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden. 7De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret. 8En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem. 9Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen. 10Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne. 11Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab. 12Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke. 13Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres. 14En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse. 15Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret. 16Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling. 17Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig. 18Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige. 19Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde. 20I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det. 21Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære. 22Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn. 23Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler. 24Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod. 25Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget. 26Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage. 27De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt. 28Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen. 29En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej. 30Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren. 31Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
Copyright information for
DaOT1871NT1907