‏ Proverbs 22

Salomo taler om et godt Navn, 1; om rige og fattige, 2. 7. 16; om Klogskab og Uvidenhed, 3; om Sagtmodigheds Løn, 4; om de forvendtes Vej, 5; om de unges Undervisning og Tugt, 6. 12; om uretfærdige, 8; om et godt Øje, 9; om Spottere, 10; om rene Hjerter og rene Læber, 11; om ret Kundskab, 12; om de lade, 13; om fremmede Kvinder, 14; om de fattiges Undertrykkelse, 15. 22. 23; om de vises Ord og Tale, 17-21; om Omgang med hidsige, 24-25; om at gaa i Borgen, 26-27; om gamle Landemærker, 28; om Hurtighed i Gerning, 29.

1Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld. 2Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle. 3Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde. 4Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv. 5Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem. 6Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra. 7Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner. 8Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort. 9Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød. 10Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op. 11Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen. 12Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord. 13Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne. 14Fremmede Kvinders ▼

▼d. e. andres Hustruer.

Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri. 15Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham. 16Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel. 17Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab! 18Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber. 19Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig. 20Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning 21for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed? 22Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten. 23Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.

24Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand, 25at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

26Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld. 27Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?

28Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.

29Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.