‏ Proverbs 28

Salomo taler om en ond og god Samvittighed, 1; om Kongeskifter, 2; om den, som undertrykker de ringe, 3; om den, som roser eller imodstaar de ugudelige, 4; om den forstandige, 6; om fattige og rige, 6. 11; om forstandige Sønner, 7; om Aager, 8; om vederstyggelig Bøn, 9; om Forførelse, 10; om retfærdige og ugudelige, 12. 28; om at skjule eller bekende Overtrædelse, 13; om altid at frygte, 14; om onde Regenter, 15.16; om Manddrabere, 17; om Oprigtighed, 18; om Flid og Ladhed, 19; om Rigdom, 20. 22; om at anse Personer, 21; om at straffe eller smigre, 23; om at stjæle fra Forældre, 24; om Stolthed og om Tillid til Gud, 25; om at forlade sig paa sig selv, 26; om Gavmildhed, 27.

1De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

2Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han ▼

▼d. e. Fyrsten.

længe.

3Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.

4De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.

5Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.

6Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig. 7Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader. 8Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe. 9Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed. 10Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er. 11En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.

12Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk. 13Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed. 14Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke. 15Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk. 16En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage. 17Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham. 18Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem. 19Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod. 20En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig. 21Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld. 22En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham. 23Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen. 24Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland. 25Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig. 26Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes. 27Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser. 28Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.