‏ Proverbs 3

Salomo formaner til at tage hans Lærdom i Agt, 1-4; at forlade sig paa Herren og frygte og ære ham, 5-10; at være taalmodig under Herrens Revselse, 11-12; han forestiller de Lyksaligheder og Fordele, som følge med den sande Visdom, 13-26; formaner til Gavmildhed, Redelighed, 27-30; og at fly de ondes Veje, 31-35.

1Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. 2Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt. 3Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle; 4saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.

5Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand! 6Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette. 7Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde! 8Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben. 9Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde: 10Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.

11Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse. 12Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.

13Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand. 14Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld. 15Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den. 16I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære. 17Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred. 18Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig. 19Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand. 20Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug. 21Min Søn! lad dem ▼

▼d. e. Visdom og Kundskab.

ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt. 22Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals. 23Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod. 24Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød. 25Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer. 26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.

27Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det. 28Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det. 29Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig. 30Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.

31Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje! 32Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige. 33Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig. 34Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade. 35De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.