‏ Psalms 118

Folket tilskyndes til at love Gud for hans Miskundhed, og til at prise ham for hans Frelse, 1-14; de troende tale med Glæde om den Naade, som er dem skænket, og ønske, at Guds Rige, uagtet det forkastes af nogle, dog maa vinde Fremgang, og takke Herren derfor, 15-29. Messiansk Profeti; se Matth. 21, 42. Ap. G. 4, 11. 1 Pet. 2, 7.

1Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig. 2Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig. 3De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig. 4De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig. 5I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri. 6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig? 7Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd. 8Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker. 9Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster. 10Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem. 11De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem. 12De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem. 13Du
d. e. min Fjende.
stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
14Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

15Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft. 16Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft. 17Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger. 18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden. 19Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren. 20Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den. 21Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. 22Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten. 23Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne. 24Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den! 25Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes. 26Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus. 27Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn. 28Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig. 29Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.

Copyright information for DaOT1871NT1907