‏ Psalms 127

Salomo lærer, at uden Guds Hjælp kan intet godt udrettes, 1-2; Gud velsigner sine troende, saa at de ingen Møje have, og i Særdeleshed velsigner han dem med Børn, 3-5.

En Sang paa Trapperne
Ps. 120, 1.
; af Salomo.

1Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves. 2Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

3Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn. 4Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner. 5Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten
d. e. paa Tinge.
.

Copyright information for DaOT1871NT1907