Psalms 132
Guds Folk beder, at Gud vilde naadelig ihukomme den Omhyggelighed, som David havde ladet se for at udfinde et Sted for Guds Ark, 1-10; taler om den Ed, Gud havde svoret David om Messias og hans velsignede Rige, 11-18.
En Sang paa Trapperne ▼▼Ps. 120, 1..
1Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser, 2ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige: 3„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje; 4jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde, 5førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟ 6Se, vi hørte om den i Efrata ▼▼at Arken var i Efraims Stamme, i Silo, Jos. 18, 1 flg.
; vi fandt den paa Jaars Mark ▼▼d. e. Kirjath-Jearim.
. 7Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel. 8Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark. 9Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd. 10For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt! 11Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟ 12Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone. 13Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig: 14„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den. 15Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød. 16Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd. 17Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede. 18Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Copyright information for
DaOT1871NT1907