‏ Psalms 135

Alle Herrens Tjenere opmuntres til at love Gud, 1-4; og at betragte hans Majestæt og herlige Gerninger saavel i Naturen, som imod hans Folk Israel, 5-14; over for Afgudernes og deres Dyrkeres Forfængelighed, 15-18; alle og enhver skulle love Gud, 19-21.

Halleluja!

1Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere! 2I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus's Forgaarde. 3Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt. 4Thi Herren har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom.

5Thi jeg ved, at Herren er stor, og at vor Herre er større end alle Guder. 6Herren gør alt, hvad ham behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde. 7Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gør Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre. 8Han, som slog de førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr; 9han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten! paa Farao og paa alle hans Tjenere; 10han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger: 11Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og samt alle Riger i Kanaan; 12og han gav deres Land til Arv, til Arv for sit Folk Israel. 13Herre! dit Navn bliver evindelig; Herre! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt. 14Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld.

15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning. 16De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke. 17De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund. 18Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem.

19Israels Hus! lover Herren; Arons Hus! lover Herren. 20Levis Hus! lover Herren; I, som frygte Herren! lover Herren. 21Lovet være Herren fra Zion, han, som bor i Jerusalem! Halleluja!

Copyright information for DaOT1871NT1907