Psalms 2
David spaar om Messias's Rige, og hvorledes Menneskene sætte sig op, endskønt forgæves og til deres egen Ulykke, imod denne store og mægtige Konge, 1-9; han formaner dem til Omvendelse og Lydighed, 10-12.
1Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede: 3„Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟ 4Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem. 5Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme: 6„Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟ 7Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag. 8Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom. 9Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem. 10Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden! 11Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven! 12Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!
Copyright information for
DaOT1871NT1907