‏ Psalms 3

David klager over sine Fjenders Mængde, 2-3; trøster sig i Tillid til Gud, som gør ham tryg og rolig, 4-7; beder fremdeles om Naade, 8-9.

1En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

2Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig. 3Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. Sela.

4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved. 5Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. Sela. 6Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig. 7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.

8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! Sela.

Copyright information for DaOT1871NT1907