Psalms 41
David priser den salig, som antager sig den elendige i hans Nød, 2-5; beder imod sine Fjenders Ondskab, 6-10; beder Gud om Naade og Ophøjelse og takker ham i Tillid til Frelsen fra ham, 11-14.
1Til Sangmesteren; en Psalme af David. 2Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag. 3Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie. 4Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje. 5Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig. 6Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa? 7Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom. 8Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt. 9De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere. 10Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig. 11Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem. 12Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig. 13Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.
Copyright information for
DaOT1871NT1907