‏ Psalms 52

David klager over Doegs Hovmod og Ondskab, 3-6; forkynder ham Guds Straf og hans Undergang, 7-9; forventer, at Gud skal opholde ham selv og alle gudfrygtige, 10-11.

1Til Sangmesteren; en Undervisning af David, 2der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

3Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag. 4Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig! 5Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. Sela. 6Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!

7Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. Sela. 8Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige: Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab!

9Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.