Psalms 84
Psalmisten giver til Kende, hvor højt han elskede Guds Bolig og Guds Tjeneste, 2-4; priser dem salige, som have Del derudi, 5-8; paakalder Gud og beder, at han ogsaa vilde give ham denne Naade, hvad han i Troen forventer, 9-13.
1Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme. 2Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth! 3Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud. 4Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud! 5Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. Sela. 6Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere. 7Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem. 8De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion. 9Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. Sela. 10Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt. 11Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte. 12Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.
Copyright information for
DaOT1871NT1907