Psalms 90
Mose berømmer Guds Naade, Evighed og Magt, men klager derimod over det menneskelige Livs Forfængelighed og Korthed, 1-6; viser, at Aarsagen dertil er Menneskenes Synd og Guds Vrede derover, 7-11; beder, at Gud vilde give sine Tjenere Forstand til at kende dette, lade dem vederfares Miskundhed, lade sine herlige Gerninger fremdeles ses af dem og velsigne deres Gerninger, 12-17.
En Bøn af Mose, den Guds Mand.
1Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt. 2Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud. 3Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn! 4Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt. 5Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort. 6Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres. 7Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme. 8Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys. 9Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke. 10Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra. 11Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver? 12Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet. 13Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere. 14Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage. 15Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke. 16Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn. 17Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
Copyright information for
DaOT1871NT1907