‏ Romans 3

Vistnok har Gud betroet Jøderne sit Ord, og det svigter han ikke; tværtimod aabenbarer hans Sanddruhed sig desto herligere over for deres Utroskab; men dette er ingen Undskyldning for Synden, saa lidt som der kan være Tale om at gøre det onde for at fremme det gode, 1-8. Jøderne ere ligesom Hedningerne under Synden, hvad Skriften bevidner, saa at hele Menneskeheden er skyldig for Gud, 9-20. — Derimod er nu Retfærdighed bleven opnaaelig for alle troende ved Genløsningen i Kristus, i hvis Død Guds Retfærdighed har vist sig, 21-26. Saaledes er al Selvros udelukket, idet alle Mennesker retfærdiggøres ved Troen alene, og herved stadfæstes Loven, 27-31.

1Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen? 2Meget i alle Maader; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede. 3Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre Guds Trofasthed til intet? 4Det være langt fra! Gud maa være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner, som der er skrevet: „For at du maa kendes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du gaar i Rette.‟ 5Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis.) 6Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden? 7Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder? 8Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvadsker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Saadannes Dom er velforskyldt.

9Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget baade Jøder og Grækere for alle at være under Synd, 10som der er skrevet: „Der er ingen retfærdig, end ikke een; 11der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud; 12alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een.‟ 13„En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;‟ „der er Slangegift under deres Læber;‟ 14„deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;‟ 15„rappe ere deres Fødder til at udøse Blod; 16der er Ødelæggelse og Elendighed paa deres Veje, 17og Freds Vej have de ikke kendt.‟ 18„Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne.‟ 19Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud, 20efterdi intet Kød ▼

▼ingen dødelig. Gal 2,16. Rom 7,7.

vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.

21Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed aabenbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne, 22nemlig Guds Retfærdighed ved Tro paa Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel. 23Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud, 24og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus, 25hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ▼

▼maaske: Soningsdække jfr. Hebr. 9,5.

ved Troen paa hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde baaret over med de forhen begaaede Synder, 26for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro paa Jesus.

27Hvor er saa vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov. 28Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger. 29Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke ogsaa Hedningers? Jo, ogsaa Hedningers; 30saa sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskaarne af Tro og uomskaarne ved Troen. 31Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.