‏ 1 Corinthians 1

Efter en Hilsen, 1-3, og nogle indledende Ord, hvori Paulus udtaler sin Taknemmelighed og sit Haab for den korinthiske Menighed, 4-9, formaner han dem til at lade det utilbørlige Partivæsen fare og huske paa, at det var til Kristus og ikke til Apostelen, at de bleve døbte, 10-16. Med enfoldige Ord havde han prædiket Korsets Evangelium, som er en Daarskab og Forargelse for den vantro Verden, men Guds Kraft og Visdom for dem, som tro, 17-25. I deres egen Menighed kunde de se Beviset herpaa; idet det ikke fortrinsvis var de vise og fremragende, men de ringe og uanselige, som Gud havde udvalgt, for at ingen skulde rose sig uden af Herren, 26-31.

1Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes 2til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der paa ethvert Sted paakalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn: 3Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

4Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Naade, som blev given eder i Kristus Jesus, 5at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab, 6ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder, 7saa at I ikke staa tilbage i nogen Naadegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Aabenbarelse, 8han, som ogsaa skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige paa vor Herres Jesu Kristi Dag. 9Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.

10Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening. 11Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Kloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder. 12Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus. 13Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus's Navn? 14Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus, 15for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn. 16Dog, jeg døbte ogsaa Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.

17Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft. 18Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Daarskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft. 19Thi der er skrevet: „Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet.‟ 20Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper af denne Verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Daarskab? 21Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Daarskab at frelse dem, som tro, 22eftersom baade Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom, 23vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Daarskab, 24men for selve de kaldede baade Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom. 25Thi Guds Daarskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.

26Thi ser, Brødre! paa eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; 27men det, som var Daarskab for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke; 28og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet, 29for at intet Kød ▼

▼ingen dødelig

skal rose sig for Gud. 30Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, baade Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning; 31for at, som der er skrevet: „Den, som roser sig, rose sig af Herren!‟