1Cor 4 | DaOT1931NT1907 | STEP | Saaledes agte man os: som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!

‏ 1 Corinthians 4

Apostelen vil have sig og sine Medarbejdere betragtede som Kristi Tjenere og Guds Husholdere, hvis Bedømmelse maa overlades til Herren selv, 1-5. Hvad han her har sagt om sin og Apollos's Tjenerstilling, burde kalde Ydmyghed frem hos de hovmodige Korinthiere, hvis store Tanker om sig selv staa i skarp Modsætning til de Ringhedskaar, som Apostlene i Sagtmodighed maa bære, 6-13. Med Ømhed formaner Paulus dem som deres aandelige Fader til at efterfølge ham og paalægger særligt de opblæste at ændre deres Færd med hans forestaaende Besøg for Øje, 14-21.

1 Saaledes agte man os: som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder! 2 I øvrigt kræves her af Husholdere, at man maa findes tro. 3 Men mig er det saare lidet at bedømmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv. 4 Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren. 5 Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.

6 Men dette, Brødre! har jeg anvendt paa mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I paa os kunne lære dette „ikke ud over, hvad der staar skrevet‟, for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden. 7 Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har faaet givet? men naar du virkelig har faaet det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde faaet det? 8 I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogsaa vi kunde være Konger med eder! 9 Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespil ere vi blevne for Verden, baade for Engle og Mennesker. 10 Vi ere Daarer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede. 11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og Nøgenhed og faa Næveslag og have intet blivende Sted 12 og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri; 13 spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.

14 Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg paaminder eder som mine elskede Børn. 15 Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet. 16 Jeg formaner eder altsaa, vorder mine Efterfølgere! 17 Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, saaledes som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed. 18 Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder; 19 men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft. 20 Thi Guds Rige bestaar ikke i Ord, men i Kraft. 21 Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Aand?