‏ John 16

Jesus forudsiger Forfølgelse mod hans Disciple, 1-4. Han taler om sin Bortgang, om den Helligaands Komme og Gerning over for Verden og Disciplene, 5-15. Han samtaler med Disciplene om sin Bortgang og sin Tilbagevenden til dem, 16-28, og om den Prøvelse af deres Tro, der nu forestaar, 29-33.

1„Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges. 2De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slaar eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse. 3Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig. 4Men dette har jeg talt til eder, for at I, naar Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

5Men nu gaar jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaar du hen? 6Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte. 7Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaar bort, thi gaar jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men gaar jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder. 8Og naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom. 9Om Synd, fordi de ikke tro paa mig; 10men om Retfærdighed, fordi jeg gaar til min Fader, og I se mig ikke længere; 11men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. 12Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu. 13Men naar han, Sandhedens Aand, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder. 14Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder. 15Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.

16Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig.‟ 17Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: „Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gaar hen til Faderen?‟ 18De sagde altsaa: „Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstaa ikke, hvad han taler.‟ 19Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: „I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig. 20Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde. 21Naar Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden. 22Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder. 23Og paa den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn. 24Hidindtil have I ikke bedet om noget i mit Navn; beder, og I skulle faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen. 25Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen. 26Paa den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder; 27thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgaaet fra Gud. 28Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og gaar til Faderen.‟

29Hans Disciple sige til ham: „Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. 30Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desaarsag tro vi, at du er udgaaet fra Gud.‟ 31Jesus svarede dem: „Nu tro I! 32Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig. 33Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.‟