‏ John 7

Jesus afviser sine Brødres Opfordring til at træde frem i Judæa, men drager dog lønligt op til Løvsalsfesten, 1-10. Jødernes forskellige Domme om ham, 11-13; Jesus vidner om sig selv og sin Lære og forsvarer sin tidligere Velgerning mod den syge paa en Sabbat, 14-24. Nogle forkaste ham, andre tro paa ham, 25-31. Jesus vidner om sin Bortgang til Faderen, 32-36, lover den Helligaand til dem, som ville tro paa ham, 37-39. Tilhørernes Uenighed om ham, 40-44. ‟Ypperstepræsternes Tjenere ville ikke gribe ham, Nikodemus forsvarer ham, 45-53.

1Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel. 2Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær. 3Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør. 4Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟ 5Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham. 6Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden. 7Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde. 8Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟ 9Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa. 10Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.

11Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟ 12Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand;‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟ 13Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

14Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte. 15Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟ 16Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig. 17Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv. 18Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham. 19Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟ 20Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟ 21Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover. 22Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat. 23Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat? 24Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟

25Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel? 26Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus? 27Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟ 28Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende. 29Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟ 30De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen. 31Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟

32Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham. 33Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig. 34I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟ 35Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne? 36Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟

37Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke! 38Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟ 39Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

40Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟ 41Andre sagde: „Dette er Kristus;‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa? 42Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟ 43Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham. 44Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.

45Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟ 46Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟ 47Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte? 48Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne? 49Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟ 50Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem: 51„Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟ 52De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟ 53[Og de gik hver til sit Hus.]

Copyright information for DaOT1931NT1907