Lamentations 5
1HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel! 2Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse. 3Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre. 4Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde. 5Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile. 6Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød. 7Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld. 8Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem. 9Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd. 10Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue. 11De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer. 12Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle. 13Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge. 14De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg. 15Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg. 16Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet! 17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt: 18For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der. 19Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone. 20Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage? 21Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum! 22Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
Copyright information for
DaOT1931NT1907