‏ Luke 1

Anledningen til, at Lukas skriver sit Evangelium, 1-4. Engelen Gabriel bebuder Johannes's Fødsel, 5-25, bebuder Jesu Fødsel, 26-38. Maria besøger Elisabeth og priser Gud, 39-56. Elisabeth føder Johannes, 57-66, Sakarias profeterer, 67-79; Johannes vokser op, 80.

1Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os, 2saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os: 3saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus! 4for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.

5I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth. 6Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter. 7Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder. 8Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud, 9tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet. 10Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time. 11Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret. 12Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham. 13Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes. 14Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel; 15thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv, 16og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud. 17Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟ 18Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟ 19Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab. 20Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟ 21Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet. 22Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum. 23Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus. 24Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde: 25„Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟

26Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth, 27til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria. 28Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟ 29Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen. 30Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud. 31Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus. 32Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone. 33Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ 34Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟ 35Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn. 36Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar. 37Thi intet vil være umuligt for Gud.‟ 38Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.

39Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda. 40Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth. 41Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand 42og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt! 43Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig? 44Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd. 45Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟ 46Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren; 47og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser; 48thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig, 49fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt; 50og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham. 51Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke. 52Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe. 53Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort. 54Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed 55imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.‟ 56Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.

57Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn. 58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende. 59Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn. 60Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟ 61Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟ 62Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes. 63Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle. 64Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud. 65Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn. 66Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.

67Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde: 68„Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk 69og har oprejst os et Frelsens Horn ▼

▼en kraftig Frelse.

i sin Tjener Davids Hus, 70saaledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, 71en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os, 72for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt, 73den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os, 74at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt, 75i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage. 76Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje, 77for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse, 78for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os 79for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟

80Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.