‏ Luke 2

Jesu Fødsel, 1-7. Dens Kundgørelse for Hyrderne, 8-20. Jesu Omskærelse, 21. Fremstillingen i Helligdommen, Simeon og Anna, 22-38. Barnets Opvækst i Nazareth, 39-40. Den tolvaarige Jesus i Helligdommen, 41-50; Tilbagerejse til Nazareth, 51-52.

1Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. 2(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.) 3Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. 4Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, 5for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. 6Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde. 7Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

8Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. 9Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare. 10Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket. 11Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By. 12Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟ 13Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: 14„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟ 15Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟ 16Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben. 17Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn. 18Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne. 19Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte. 20Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.

21Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

22Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 23som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, 24og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. 25Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham. 26Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede. 27Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik, 28da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde: 29„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord. 30Thi mine Øjne have set din Frelse, 31som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn, 32et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟ 33Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. 34Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges, 35(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟ 36Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand 37og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag. 38Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.

39Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth. 40Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.

41Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden. 42Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane 43og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke. 44Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge. 45Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. 46Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem. 47Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar. 48Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟ 49Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟ 50Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.

51Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte. 52Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.