‏ Mark 15

Jesus overgives til Pilatus, som ingen Skyld finder hos ham; Pilatus vil frigive ham, men drives af Folket til at frigive Barabbas og overgive Jesus til at korsfæstes, 1-15. Jesus spottes af Stridsmændene, tornekrones og føres ud for at korsfæstes, 16-20. Simon bærer hans Kors. Han korsfæstes paa Golgatha sammen med to Røvere. Han spottes. Hans Død og de denne ledsagende Tegn, 21-39. Kvinderne ved Korset; Josef begraver hans Legeme, 40-47.

1Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus. 2Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟ 3Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget. 4Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!‟ 5Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig. 6Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte. 7Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord. 8Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede. 9Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?‟ 10Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham. 11Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas. 12Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?‟ 13Men de raabte atter: „Korsfæst ham!‟ 14Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!‟ 15Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

16Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen. 17Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham. 18Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟ 19Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham. 20Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.

21Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors. 22Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟. 23Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke. 24Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage. 25Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham. 26Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.‟ 27Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side. 28[Og Skriften blev opfyldt, som siger: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere.‟]
Verset mangler i mange af de ældste Haandskrifter.

29Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: „Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage; 30frels dig selv ved at stige ned af Korset!‟ 31Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. 32Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!‟ Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham. 33Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time. 34Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?‟ det er udlagt: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟ 35Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: „Se, han kalder paa Elias.‟ 36Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.‟ 37Men Jesus raabte med høj Røst og udaandede. 38Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst. 39Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede paa denne Vis, sagde han: „Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.‟

40Men der var ogsaa Kvinder, som saa til i Frastand, iblandt hvilke ogsaa vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome, 41hvilke ogsaa fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op til Jerusalem med ham. 42Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,) 43kom Josef fra Arimathæa, en anset Raadsherre, som ogsaa selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme. 44Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død, 45og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget. 46Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han væltede en Sten for Indgangen til Graven. 47Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, saa, hvor han blev lagt.

Copyright information for DaOT1931NT1907