‏ Numbers 16

1Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Eliab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør. 2De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd, Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mænd. 3Og de samlede sig og traadte op imod Moses og Aron og sagde til dem: »Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over HERRENS Forsamling?« 4Da Moses hørte det, faldt han paa sit Ansigt. 5Derpaa talte han til Kora og alle hans Tilhængere og sagde: »Vent til i Morgen, saa vil HERREN give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, saa at han vil give ham Adgang til sig; den, han udvælger, vil han give Adgang til sig. 6Saaledes skal I gøre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilhængere, 7og læg saa i Morgen Gløder paa og kom Røgelse paa for HERRENS Aasyn, saa skal den, HERREN udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I Levisønner!« 8Fremdeles sagde Moses til Kora: »Hør nu, I Levisønner! 9Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet ved HERRENS Bolig og staa til Tjeneste for Menigheden? 10Han har givet dig og med dig alle dine Brødre, Levis Sønner, Adgang til sig og nu attraar I ogsaa Præsteværdigheden! 11Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har rottet eder sammen mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!«

12 Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Sønner, men de sagde: »Vi kommer ikke! 13Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et Land, der flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørkenen, siden du oven i Købet vil opkaste dig til Herre over os! 14Du har sandelig ikke ført os til et Land, der flyder med Mælk og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse Mænd Blaar i Øjnene? Vi kommer ikke!« 15Da harmedes Moses højlig og sagde til HERREN: »Vend dig ikke til deres Offergave! Ikke saa meget som et Æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!«

16 Og Moses sagde til Kora: »I Morgen skal du og alle dine Tilhængere komme frem for HERRENS Aasyn sammen med Aron; 17og enhver af eder skal tage sin Pande, lægge Gløder paa og komme Røgelse paa og frembære sin Pande for HERRENS Aasyn, 250 Pander, du selv og Aron skal ogsaa tage hver sin Pande!« 18Da tog hver sin Pande, lagde Gløder paa og kom Røgelse paa, og saa stillede de sig ved Indgangen til Aabenbaringsteltet sammen med Moses og Aron; 19og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til Aabenbaringsteltet. Da kom HERRENS Herlighed til Syne for hele Menigheden, 20og HERREN talede til Moses og Aron og sagde: 21»Skil eder ud fra denne Menighed, saa vil jeg i et Nu tilintetgøre den!« 22Men de faldt paa deres Ansigt og sagde: »O Gud, du Gud over alt Køds Aander, vil du vredes paa hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?« 23Da talede HERREN til Moses og sagde: 24»Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring Koras, Datans og Abirams Bolig!«

25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels Ældste, 26og han talte til Menigheden og sagde: »Træk eder tilbage fra disse ugudelige Mænds Telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders Skyld!« 27Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved Indgangen til deres Telte med deres Hustruer og Børn, store og smaa. 28Og Moses sagde: »Derpaa skal I kende, at HERREN har sendt mig for at gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenraadighed: 29Dersom disse dør paa vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, saa har HERREN ikke sendt mig; 30men hvis HERREN lader noget uhørt ske, saa Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, saa de farer levende ned i Dødsriget, da skal I derpaa kende, at disse Mænd har haanet HERREN!« 31Og straks, da han havde talt alle disse Ord, aabnede Jorden sig under dem, 32og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; 33og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen. 34Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: »Blot ikke Jorden skal opsluge os!« 35Og Ild for ud fra HERREN og fortærede de 250 Mænd, der frembar Røgelse.

36 Da talede HERREN til Moses og sagde: 37»Sig til Eleazar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Panderne ud af Branden og strø Gløderne ud noget derfra; thi hellige 38er de Pander, der tilhørte disse Mænd, som begik en Synd, der kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtræk paa Alteret, thi de frembar dem for HERRENS Aasyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene Israeliterne til Tegn.« 39Da tog Præsten Eleazar Kobberpanderne, som de opbrændte Mænd havde frembaaret, og hamrede dem ud til. Overtræk paa Alteret 40som et Mindetegn for Israeliterne om, at ingen Lægmand, ingen, som ikke hører til Arons Efterkommere, maa træde frem for at ofre Røgelse for HERRENS Aasyn, for at det ikke skal gaa ham som Kora og hans Tilhængere, saaledes som HERREN havde sagt ham ved Moses.

41 Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: »Det er eder, der har, dræbt HERRENS Folk!« 42Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod Aabenbaringsteltet, og se, Skyen dækkede det, og HERRENS Herlighed kom til Syne. 43Da traadte Moses og Aron hen foran Aabenbaringsteltet, 44og HERREN talede til Moses og Aron og sagde: 45»Fjern eder fra denne Menighed, saa vil jeg i et Nu tilintetgøre dem!« Da faldt de paa deres Ansigt, 46og Moses sagde til Aron: »Tag din Pande, læg Gløder fra Alteret paa og kom Røgelse paa og skynd dig saa hen til Menigheden og skaf den Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen har allerede taget fat!« 47Da tog Aron det, saaledes som Moses havde sagt, og løb midt ind i Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt Folket, men han kom Røgelsen paa og skaffede Folket Soning. 48Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte Plagen op. 49Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14 700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras Skyld. 50Saa vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til Aabenbaringsteltet, efter at Plagen var ophørt.