Philippians 3
Til Advarsel imod jødiske Vranglærere betegner Paulus Kristenstanden som den sande Omskærelse, 1-4, og erklærer alle sine jødiske Fortrin for intet imod at kende Kristus og have Samfund med ham, 5-11. Han mener ikke at være fuldkommen, men jager efter Maalet og opfordrer Læserne til at gøre ligesaa, 12-16. I Modsætning til Kødeligheden hos Korsets Fjender skue de Kristne som Himmelborgere frem imod deres Legemers Herliggørelse ved Kristi Genkomst, 17-21.
1I øvrigt, mine Brødre, glæder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for eder. 2Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere, holder Øje med Sønderskærelsen! 3Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Aand og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os paa Kødet ▼▼udvortes Fortrin.
, 4endskønt ogsaa jeg har det, jeg kunde forlade mig paa, ogsaa i Kødet. Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig paa Kødet, kan jeg det mere. 5Jeg er omskaaren paa den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer, 6i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter Loven udadlelig. 7Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab; 8ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus 9og findes i ham, saa jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro paa Kristus, Retfærdigheden fra Gud paa Grundlag af Troen, 10for at jeg maa kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død, 11om jeg dog kunde naa til Opstandelsen fra de døde. 12Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg ogsaa er greben af Kristus Jesus. 13Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. 14Men eet gør jeg: Glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus. 15Lader da os, saa mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud aabenbare eder ogsaa dette. 16Kun at vi, saa vidt vi ere komne, vandre i samme Retning. 17Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som I have os til Forbillede. 18Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu ogsaa siger med Taarer, som Kristi Kors's Fjender, 19hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting. 20Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus, 21der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han ogsaa kan underlægge sig alle Ting.
Copyright information for
DaOT1931NT1907