‏ Proverbs 2

1Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig, 2idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, 3ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, 4søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, 5da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. 6Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. 7Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, 8idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. 9Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. 10Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; 11Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter — 12idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, 13som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje. 14som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, 15de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor — 16idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord, 17der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; 18thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor; 19tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier — 20at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier; 21thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, 22men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.

Copyright information for DaOT1931NT1907