Rom 12 | DaOT1931NT1907 | STEP | Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

‏ Romans 12

Paulus formaner de troende til at ofre Gud deres Liv i en hellig Vandel, 1-2. Som Lemmer paa Kristi Legeme skulle de tjene hverandre i Ydmyghed med de betroede Naadegaver, 3-8. Kærligheden skal raade i Samlivet, ogsaa over for Fjender, 9-21.

1 Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse. 2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

3 Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal. 4 Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning, 5 saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer. 6 Men efterdi vi have forskellige Naadegaver efter den Naade, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; 7 eller en Tjeneste, ^{▼▼Gave til at være Menighedstjener eller Menighedstjenerinde.} da lader os tage Vare paa Tjenesten; eller om nogen lærer, paa Lærergerningen; 8 eller om nogen formaner, paa Formaningen; den, som uddeler, ^{▼▼til de fattige.} gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!

9 Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode; 10 værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed! 11 Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren; 12 værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen! 13 Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed! 14 Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke! 15 Glæder eder med de glade, og græder med de grædende! 16 Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker! 17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn! 18 Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker! 19 Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; ^{▼▼d. e. giver Plads for Guds Vrede. 3 Mos 19,18. Matth. 5,39. 1 Kor 6,7. Ef 4,26.31. 5 Mos 32,35. Hebr. 10,30.} thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.‟ 20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du gør dette, vil du samle gloende Kul paa hans Hoved. 21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!