Rom 14 | DaOT1931NT1907 | STEP | Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger!

‏ Romans 14

Paulus formaner de stærke og de svage i Troen til ikke at ringeagte og dømme hverandre, men anerkende hverandre og overlade Dommen til Herren, 1-12. De stærke i Troen skulle vogte sig for at forlede de svage til at handle imod deres Samvittighed, 13-23.

1 Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger! 2 En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter. 3 Den, som spiser, maa ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, maa ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham. 4 Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre staar eller falder han; men han skal blive staaende, thi Herren er mægtig til at lade ham staa. 5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle Dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! 6 Den, som lægger Vægt paa Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud. 7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; 8 thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens. 9 Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske baade over døde og levende. 10 Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol. 11 Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.‟ 12 Altsaa skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.

13 Derfor, lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke maa give sin Broder Anstød eller Forargelse. 14 Jeg ved og er vis paa i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent. 15 Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død. 16 Lader derfor ikke eders Gode ^{▼▼Eders Kristenstand.} blive bespottet! 17 Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand. 18 Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene. 19 Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse! 20 Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød. 21 Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød. 22 Den Tro, ^{▼▼Overbevisning.} du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger. 23 Men den, som tvivler, naar han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er af Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.